Bro over Svartåen ved Örebro slott i centrum af byen. Foto: Johannes Lundstrøm

.

Örebro slott ligger på en ø i Svartåen midt i Örebro.

.

Örebro, by i Mellemsverige ved en vestlig gren af søen Hjälmaren; 117.543 indb. (2016). Byen har fra gammel tid haft rollen som en hovedby i midten af Sverige, bl.a. som bindeled mellem Bergslagen mod nord og bondelandet mod syd. I slutningen af 1800-t. blev Örebro en vigtig industriby med bl.a. tændstikfabrik; senere var den længe kendt som "Kex- och skostaden", men både kikse- og skofabrikationen er nedlagt. Nu er industrien alsidig med betydelig metal- og maskinindustri. Byen har universitet, teatre og museer. Gamle træhuse fra middelalderbyen er flyttet til kulturparken Wadköping, hvor der også er museum for forfatteren Hjalmar Bergman. Byens vandtårn, en 58 m høj paddehat fra 1950'erne, har været model for mange tilsvarende byggerier. Også opførelsen af boligkomplekset Baronbackarna (1952-55) vakte opmærksomhed som bydel med grønne områder og bilfrie miljøer.

I midten af 1200-t. omtales en tæt bebyggelse af handelsdrivende og et befæstet tårn på stedet, og et mønthus er nævnt 1285. Byen fik et karmeliterkloster i midten af 1400-t. og indgik i dronning Dorotheas morgengavelen, som hun forgæves forsøgte at nyde afkastet af. Flere vigtige politiske begivenheder har fundet sted i Örebro, bl.a. kirkemødet i 1529 under Reformationen og arvehyldningen af Gustav 1. Vasa i 1540. I 1634 blev Örebro residensby i Örebro län. Stærk befolkningsvækst i 1800-t. styrkede byens rolle meget i svensk økonomi.

Brunnsparken

Dette parkanlæg har sin oprindelse i en helsebringende kilde ved navn Adolfsbergs Brunn. I 1600-t. var kilden kendt for sin helbredende virkning, og i 1700-t. anlagdes en helsebrønd og kro på stedet. I 1962 fik parken, der rummer flere interessante skulpturer og bygninger, officielt navnet Brunnsparken. Blandt bygningerne kan nævnes Parkscenen, hvor mange kendte internationale entertainere har optrådt.

Örebro slott

Slottet anlagdes formentlig i begyndelsen af 1300-t. som en stenborg på en holm, hvor Svartåen løber ud i Hjälmaren, for at beherske en vigtig handelsvej. Borgen var en rektangulær ringmursborg med to hjørnetårne og et mindre porttårn. Senere i 1300-t. blev der tilføjet en treetagers salsbygning og derpå yderligere en vest- og nordfløj. Fra 1570'erne og frem til 1627 blev den ombygget til et firefløjet renæssanceslot med runde kanontårne ved hjørnerne. Slottet fik sit nuværende udseende ved en kraftig restaurering 1897-1900.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig