Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skövde

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Skövde, svensk industri-, handels- og serviceby, mellem Vänern og Vättern; 34.466 indb. (2011). I middelalderen valfartede man til Sankt Helenas grav og offerkilde her, og efterhånden opstod der et bysamfund. Byens vækst satte for alvor ind ca. 1850 og blev begunstiget af, at der i 1859 kom jernbane til Göteborg og Stockholm. Handel og håndværk blomstrede op, og siden 1905 har Skövde været en vigtig garnisonsby. Nu er store områder i byens sydøstlige del optaget af Volvofabrikker; mod sydvest en stor cementfabrik og en afdeling af Rockwool. Lige vest for byen ligger udflugtsområdet Billingen.

Ved Skövde blev i 1904 gjort Nordens største guldskattefund fra jernalderen, Timboholmsskatten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Skövde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160863