Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malmø

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Malmø. Turning Torso er Malmøs vartegn. Foto 2005.

Malmø. Turning Torso er Malmøs vartegn. Foto 2005.

Malmø, by på den svenske Øresundskyst i det frugtbare sydvestlige Skåne; 307.496 indb. (2016). Storbyområdet kaldet Stormalmø har ca. 707.100 indb. Den tidligere residens-, garnisons-, industri-, handels-, og søfartsby er administrationsby for Skåne län, hvilket sammen med åbningen af Øresundsbroen har givet Malmø øgede vækstmuligheder. Byens historie går tilbage til 1100-t.; egentlig byvækst skete især fra 1500-t. Byens ældste dele er omgivet af grave og kanaler; gadeplanen er endnu delvis bevaret i Gamla staden, især i kvarteret omkring Stortorget. Byen Nedre Malmö opstod på en sandrevle parallel med kysten; her ligger endnu hovedstrøget, hvis usædvanlige bredde har gjort det velegnet til torveplads. Her opførte man Skt. Petri Kirke og rådhuset. I forbindelse med Reformationen nedbrød man et kloster syd herfor og gav plads til det nuværende Stortorget.

Ordet Malmø kendes fra ca. 1145 Malmøi, 1303 Malmøghe, af malm i betydningen 'grus' og -høj.

Øresunds sildefiskeri og sildemarkeder gjorde byen til en vigtig handelsplads — også for landbrugsprodukter, en position, som blev udbygget, efterhånden som hansakøbmændene svækkedes. Efter overgangen til svensk styre i 1658 blev byen omgivet af et stærkt forsvarsanlæg, bebyggelsen blev ryddet frem til det nuværende Slottsgatan, og slottet fik nye voldgrave og befæstedes. Kort efter 1800 blev slotsgraven omlagt, hvorefter byen atter kunne udvide mod vest. Denne nye bydel mellem slottet og Gamla staden fik sit eget torv, Gustav Adolfstorg, og rektangulært gadenet i modsætning til middelalderens krogede gader.

Malmø. Skt. Petri Kirke.

Malmø. Skt. Petri Kirke.

Byen fik et nyt opsving, da Malmø-Lund-strækningen på Södra stambanan blev åbnet i 1856. Jernbanestationen blev anlagt nær ved bymidten på opfyldt område ved Øresund. Siden er betydelige havne- og industriområder blevet etableret på lignende opfyldninger, således at de yderste havnemoler nu ligger mere end 3 km fra den oprindelige kyst.

Annonce

Mod slutningen af 1800-t. havde Malmø nået sin position som Sveriges tredjestørste by og det sydligste Sveriges økonomiske centrum. Skånelandbrugets modernisering og kommercialisering har været en stærk faktor bag byvæksten. Landbrugseksporten, der tidligere især var korn, domineres nu af animalske produkter. Industriudviklingen har været alsidig. I 1900-t. er væksten sket i et mere moderat tempo, og under indtryk af den europæiske skibsværftskrise blev det tidligere så dominerende Kockumsvarv nedlagt. Vigtige industrier findes nu inden for bygge- og anlægsbranchen (bl.a. med baggrund i det nu nedlagte Limhamns kalkbrud), levnedsmidler, grafisk industri og IT. I samme periode er byens areal mangedoblet, først i forbindelse med stor befolkningsvækst, efter 2. Verdenskrig mest som en følge af øget velstand og nye transportformer. Ekspansionen er særlig sket i to retninger, adskilt af en grøn kile fra syd ind til slotsanlægget. Nye boligområder med karré- og højhusbyggeri har her erstattet de centrale, ældre kvarterer, der er overgået til serviceerhverv.

Malmø. Bykort.

Malmø. Bykort.

Det tidligere værftsområde, Dockan, er under omdannelse til en marina, omgivet af kontorer, boliger, restauranter og forretninger. Vest herfor er et tidligere industriområde under forvandling til et eksklusivt og særegent boligområde i nær tilknytning til Øresund. Turning Torso, et 54 etager og 190 m højt, snoet beboelseshøjhus for velhavere, opført 2001-05 tæt ved Högskolan, er blevet byens nye vartegn.

Byen er knudepunkt for både motorvejs- og jernbanenet, mens flypassagerer både benytter Københavns Lufthavn og Sturup 25 km mod øst. For at styrke Malmøs bykerne og byens position i Øresundsregionen vedtog Riksdagen i 2001 at realisere planen om at anlægge Citytunneln med bane under Malmøs centrale by. Arbejdet blev påbegyndt i marts 2005; herved forbedres byens hovedbanegård til at håndtere gennemgående trafik. Syd for byen deler jernbanen sig; den ene gren fører til Øresundsbroen, den anden får i Lockarp forbindelse til Ystadbanan og kontinentalbanen mod Trelleborg.

I 1998 åbnedes Malmö högskola, som sammen med andre universiteter i Øresundsregionen indgik i det akademiske netværk Øresundsuniversitetet.

Malmø er velforsynet med sports- og fritidsanlæg; Jägersro trav- og galopbane trækker mange tilskuere fra Danmark. Det gælder også byens teater-, koncert- og museumsliv.

Læs også om Malmøs historie og Malmø, arkitektur og museer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Malmø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121252