Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lund - historie

Oprindelig forfatter MLin Seneste forfatter Redaktionen

Lund. Byens centrum domineres stadig af den romanske domkirke med de ganske vist stærkt restaurerede tvillingetårne mod vest og den magtfulde, søjleprydede apsis mod øst. Den store hvide bygning nord for kirken er Lunds universitet, den mindre med det grønne tag forrest i billedet er Historiska museet.

Lund. Byens centrum domineres stadig af den romanske domkirke med de ganske vist stærkt restaurerede tvillingetårne mod vest og den magtfulde, søjleprydede apsis mod øst. Den store hvide bygning nord for kirken er Lunds universitet, den mindre med det grønne tag forrest i billedet er Historiska museet.

Fra ca. 1000 var Lund et vigtigt dansk kirkeligt og kongeligt magtcentrum, og bl.a. blev de skånske landsting afholdt i byen. Omkring 1060 blev byen bispesæde, og i 1103 blev et ærkebispedømme for hele Norden oprettet med sæde i Lund. I middelalderen havde Lund hele 27 kirker og klostre samt et bispepalads i Lundagård.

Møntværkstedet var fra 1000-t. Danmarks vigtigste, indtil det i 1440'erne blev flyttet til Malmø. Kongens særlige embedsmand for Skåne, gældkeren, havde sin residens i byen.

I takt med Malmøs vækst mindskedes Lunds økonomiske og politiske betydning, men den beholdt sin kirkelige rolle helt frem til Reformationen i 1536, hvorefter samtlige klostre og kirker med undtagelse af domkirken, Skt. Peters Klosters Kirke samt Helligåndshusets Kirke, der stod til 1800-t., blev nedrevet, og byen reduceredes til en almindelig dansk provinsby.

Annonce

Med Freden i Roskilde 1658, hvor Skåne tilfaldt Sverige, fik Lund atter en position som kulturelt centrum.

 I juli måned var det ellers gået danskerne så godt — her ved indtagelsen af Helsingborg; maleri af Claus Møinichen fra 1680'erne.

I juli måned var det ellers gået danskerne så godt — her ved indtagelsen af Helsingborg; maleri af Claus Møinichen fra 1680'erne.

I Slaget ved Lund nord for byen udkæmpedes 4.12.1676 det afgørende landslag under Den Skånske Krig. Her mødte en dansk hær på ca. 10.000 mand under Christian 5. og general Carl von Ahrenstorff en svensk hær på ca. 7000 mand under Karl 11. og feltmarskal Simon Grundel-Helmfelt (1617-77).

Skønt den numerisk underlegne svenske hær var svækket af sult og sygdom, lykkedes det allerede i den indledende fase dens højre fløj at omgå den danske hærs venstre fløj og sende den på flugt.

En efterfølgende dansk fremgang på højre fløj var ikke tilstrækkelig til at vende billedet, og efter et slag, hvor krigslykken ofte skiftede lokalt, men som svenskerne vandt pga. større beslutsomhed og bedre føring, måtte resterne af den danske hær trække sig tilbage til Landskrona.

Slaget var det blodigste, der nogensinde er udkæmpet i Norden. De nøjagtige tab kendes ikke, men anslås at være ca. 5000 på dansk og ca. 3000 på svensk side.

Med Freden i Lund 1679 afsluttedes Den Skånske Krig. Fredstraktaten kom i stand efter nederlandsk og fransk mægling og blev underskrevet 26.9.1679.

Freden indebar en fuldstændig tilbagevenden til de vilkår, der var aftalt i Freden i København 1660, og tilintetgjorde dermed danske drømme om at genvinde de tabte skånske provinser.

Læs mere om Lund.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Linton: Lund - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118885