Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arvika

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

Arvika, by i Värmland, Sverige, 80 km nordvest for Karlstad; 14.244 indb. (2011). Fra jernbanestationen, anlagt ud mod en bugt af Glafsfjorden, er der udsigt over torvet i Oscarsstad, grundlagt 1811. Lokal trækulsproduktion var tidligere en forudsætning for forarbejdning af råjern fra Vestlige Bergslagen, der fragtedes hertil via Vänern, Säffle Kanal og søsystemet. Siden dominerede skovbrug og træindustri; efter anlæggelsen af hovedjernbanen i 1867 udvikledes maskinindustri, og senere er Arvika blevet en administrations- og serviceby.

I 1990'erne ophørte en årelang tradition for produktion af pibetobak. Byen rummer en afdeling af Volvo, et støberi og – to km nord for byen – flyvepladsen Westlanda.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Arvika i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40718