Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Larvik

Oprindelige forfattere HJBre og OAM Seneste forfatter Redaktionen

Larvik, by ved Numedalslågens og Farriselvas udløb i Larviksfjorden i det sydøstlige Norge; 23.715 indb. (2015). Fra gammel tid har der været udskibning af træ her, og byen fik købstadsrettigheder i 1671; der findes flere bygninger fra 1600- og 1700-t. Vandkraften fra Farriselva gav tidligt anledning til oprettelse af en række fabrikker inden for især træforædling samt jern- og metaltilvirkning. Industrien spiller fortsat en vigtig rolle for byen, men den er også en alsidig serviceby med gode vej- og jernbaneforbindelser og færgerute til Frederikshavn.

1. led i navnet Larvik kommer af oldnordisk Lagar, norsk Lågen, navn på elv, af lag 'vand', 2. led norsk vik 'vig'.

I Larviks nordvestlige del hæver terrænet sig kraftigt. Denne bakke opdæmmer naturligt den store sø Farris og er en del af det sydnorske randmorænestrøg, raet. Her findes en af Norges få bøgeskove.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Bregnhøi, Ole Aarup Mikkelsen: Larvik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114784