• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oslo

Oprindelige forfattere ALThy, HJBre, MBre og OAM Seneste forfatter Redaktionen

Oslo. Det ældste kendte billede af Oslo er Gert van Egens relief fra 1594 på Frederik 2.s sarkofag i Roskilde Domkirke, der viser det svenske angreb på Akershus Fæstning (øverst) i 1567 under Den Nordiske Syvårskrig. Bebyggelsen tv. er det daværende Oslo, som dengang endnu lå adskilt fra Akershus. Der er dog ikke tale om nogen virkelighedstro gengivelse, for i 1567 var Oslo nedbrændt, men muligvis er det en nogenlunde realistisk skildring af byen, som den så ud i 1590'erne.

Oslo. Det ældste kendte billede af Oslo er Gert van Egens relief fra 1594 på Frederik 2.s sarkofag i Roskilde Domkirke, der viser det svenske angreb på Akershus Fæstning (øverst) i 1567 under Den Nordiske Syvårskrig. Bebyggelsen tv. er det daværende Oslo, som dengang endnu lå adskilt fra Akershus. Der er dog ikke tale om nogen virkelighedstro gengivelse, for i 1567 var Oslo nedbrændt, men muligvis er det en nogenlunde realistisk skildring af byen, som den så ud i 1590'erne.

Oslo, 1624-1925 Christiania, 1877-1925 stavet Kristiania, Norges hovedstad og landets største by; 613.285 indb. i Oslo Kommune (2012); Storosloregionen som desuden omfatter Akershus Fylke, samt kommuner i fylkerne Buskerud, Østfold og Vestfold har 1,47 mio. indb. (2012). Oslo er i stigende grad en multikulturel by. Indvandrere udgør 22,3% af indbyggerne; heraf er 66% fra den tredje verden (2005). Visse kvarterer i Gamle Oslo og øst for Akerselva har tydelige etniske præg.

Navnet Oslo kommer af gammelnorsk Áslo, Óslo, 1. led af omstridt oprindelse, måske af as 'hedensk gud', 2. led gammelnorsk *lo 'åben plads i skov'.

Byen ligger ved den inderste del af Oslofjorden (Oslogryta), omgivet af delvis skovklædte højdedrag af op til 500 m højde, bl.a. Kolsås, Holmenkollen, Grefsenkollen og Ekebergåsen. Sidstnævnte ligger umiddelbart øst for centrum. Højdedragene gennemskæres af en række dale med Groruddalen, der løber mod nordøst, som den vigtigste.

Bydelene

I bunden af fjorden ved bugterne Frognerkilen, Pipervika og Bjørvika ligger byens centrale del, og herfra breder bebyggelsen sig i vifteform. Af det ældste Oslo, som lå på nordsiden af Ekeberg ved Loelvas udløb i fjorden, og som i dag ligger øst for centrum, er der kun nogle ruiner tilbage. Ellers afspejler gadeforløb og arkitektur i høj grad den historiske udvikling. Centrum, der primært anvendes til cityfunktioner, består af området omkring Karl Johans gate, der strækker sig fra Sentralstasjonen (den tidligere Østbane) til Slottet. Mellem Karl Johan og fæstningen Akershus ligger Christian 4.s bydel med sit tydelige kvadratiske gadenet, Kvadraturen. Her findes nogle af Oslos få bevarede gamle bygninger. I den øvrige del af Oslo findes stort set kun bygninger fra 1800-t. og senere. Øst og nordøst for centrum ligger bydele som Grønland, Vaterland, Grünerløkka og Sagene. Det er arbejderkvarterer, som er opstået i midten og slutningen af 1800-t. langs Akerselva, hvor der blev anlagt en række fabrikker, der udnyttede elvens vandkraft. Det tiltrak tusindvis af arbejdere, og Oslo voksede nærmest eksplosivt. Arbejderboligerne var generelt af en meget dårlig standard, og fattigdommen stor. Knut Hamsun skriver i Sult fra 1890 om Oslo: "... denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den".

Annonce

Akershus.

Akershus.

Den voldsomme byvækst omkring år 1900 afspejler sig tydeligt i arkitekturen, idet en stor del af Oslos bygninger præges af den historicistiske stil: nygotik eller nyrenæssance. Det gælder også i bebyggelserne nordvest og vest for centrum, hvor folk med højere indtægter slog sig ned i kvarterer som Frogner, Majorstuen og Homansbyen. Den sociale opdeling fra denne tid eksisterer stadig: Boligstandarden er i de vestlige kvarterer generelt højere end i de østlige, og der er tydelige indkomstforskelle. Fx var gennemsnitsindkomsten i 1995 over dobbelt så stor i det vestlige Frogner-Bygdøy som i Grünerløkka-Sofienberg ved Akerselva. De allerhøjeste indtægter findes i Bærum Kommune vest for Oslos kommunegrænse.

Rundt om de ældre boligkvarterer er nyere opstået. Nogle var forstæder i Aker Kommune; i 1948 indgik denne i Oslo Kommune, og siden har bebyggelsen bredt sig, bl.a. i forbindelse med anlæggelse af såkaldte drabantbyer. Visse funktioner er flyttet ud fra centrum; det gælder fx den største del af universitetet, som er flyttet til det nordlige boligområde Blindern. Samtidig er der sket store bebyggelsesmæssige ændringer mange steder i centrum. Ud over arealet ved Aker Brygge gælder det især i området omkring Sentralstasjonen og nordpå i de gamle arbejderkvarterer Vaterland og Grønland, hvor der bygges kæmpebygninger i stål, glas og beton, bl.a. Oslo Spektrum (til messer, sport, rockkoncerter mv.) og byens højeste bygning, Oslo Plaza Hotel.

Læs også om Oslo i Store norske leksikon

Mange europæiske storbyer har i de senere år oplevet en befolkningsmæssig tilbagegang, men ikke Oslo. Bortset fra nogle ganske få år har væksten været positiv; i enkelte år udelukkende pga. udenlandsk indvandring, især pakistanere og tyrker, men fra midten af 1990'erne også pga. norsk nettoindvandring og fødselsoverskud.

Trafik

Den offentlige trafik er, siden den første forstadsbane (Holmenkollbanen) åbnede i 1898, blevet stærkt udbygget med flere forstadsbaner, tunnelbaner, busser og sporvogne (trikker). Det østlige og vestlige jernbanenet blev i 1970'erne forbundet ved et tunnelsystem under centrum.

Vejnettet blev stærkt udvidet i 1980'erne og 1990'erne dels gennem anlæggelse af motorveje rundt om en del af byen, dels gennem store tunnelprojekter, først og fremmest de tre tunneler Vålerengatunnellen, Ekebergtunnellen og ikke mindst Festningstunnellen, som leder trafikken mellem øst og vest under Oslo centrum, som dermed slipper for gennemgående trafik, ligesom arealet mellem rådhuset og Aker Brygge er blevet til et rent fodgængerområde. Der opkræves bompenge for bilkørsel; fra 2007 er det gratis at køre om natten, men der er betaling om dagen, særlig høj i myldretiden. Der er gode vej- og jernbaneforbindelser til det øvrige Norge og til Sverige, ligesom Oslo har flere færgeruter til udlandet, bl.a. til Danmark.

Aker Brygge.

Aker Brygge.

Byens lufthavn var indtil 1998 Fornebu tæt på centrum, men nu betjenes lufttrafikken af Gardermoen, hvortil der er højhastighedsbane fra centrum.

Kultur og turisme

Oslo er også Norges kulturelle centrum med bl.a. flere teatre, først og fremmest Nationaltheatret og Det Norske Teatret. Der er endvidere et stort koncerthus, operahus, symfoniorkester samt flere kunstmuseer. Disse tiltrækker både norske og udenlandske turister, men væsentlig er også Oslos smukke beliggenhed ud til fjorden og den nemme adgang til friluftsarealer tæt ved byen, herunder Holmenkollen, Frognerseteren og hele Oslomarka.

Erhverv

Oslo er centrum for talrige private og offentlige funktioner som fx banker, forsikringsvirksomheder, eksport- og importvirksomheder, forskning, uddannelse og centraladministration. Industrien er stadig af stor betydning, men byen har tabt terræn til bl.a. Vestlandet. Dog hører virksomheder inden for brancher som grafisk industri, elektronik og kemisk industri til blandt de vigtigste i Norge, og en række virksomheder har deres hovedkontor i Oslo. Den tunge industri er overvejende placeret i den nordøstlige del af byen og videre ud gennem Groruddalen. I den vestlige del langs Drammensveien og ind i Bærum Kommune ligger overvejende konsulent- og forsikringsfirmaer samt hovedkontorerne for flere industrivirksomheder.

Arkitektur og museer

Blandt de få ældre offentlige bygninger, der er bevaret, er Akershus (ca. 1300) og Oslo domkirke (Vår Frelsers Kirke, indviet 1697). Med opførelsen af slottet (1825-48) af H.D.F. von Linstow og anlæggelsen af den brede Karl Johans gate fik Oslo karakter af hovedstad. Langs denne gade byggedes bl.a. universitetet (1854) af H. Grosch, Stortingsbygningen (1866) af E.V. Langlet (1824-98) samt Østbanestasjonen (1882) af G.A. Bull (1829-1917). A. Arneberg og M. Poulsson tegnede Oslo Rådhus (1916-50). Under det økonomiske opsving i 1980'erne var der rig aktivitet: Aker Brygge nær centrum blev opført, og i forstæderne anlagde man beboelseshuse blandt ældre træhuse.

Operahuset i Oslo. 2009.

Operahuset i Oslo. 2009.

I 2008 indviedes den nye operabygning ved havnen, tegnet af arkitektfirmaet Snøhetta.

Blandt museerne kan nævnes Nasjonalgalleriet, Munch-museet, Henie-Onstad Kunstsenter i Bærum, Vigelandsmuseet og -parken samt Universitetets historiske museum. På Bygdøy findes Norsk Folkemuseum med stavkirken fra Gol, Vikingskiphuset og Kon-Tiki-museet.

Historie

Arkæologiske fund vidner om, at området allerede var beboet i yngre stenalder. Ifølge Snorri Sturluson lod Harald 3. Hårderåde købstaden Oslo grundlægge ca. 1048, men nyere forskning daterer byen til ca. 1000. Omkring 1070 blev byen bispesæde. Den var et vigtigt militært centrum, adskillige krigshandlinger fandt sted her, men nok så meget voksede byen som et vigtigt knudepunkt i handelen med Østersøområdet. Under Håkon 5. blev Oslo residensstad, og kongen lod umiddelbart før år 1300 fæstningen Akershus anlægge. Samtidig bosatte mange hansekøbmænd fra Rostock sig her, og de havde længe stor indflydelse. Efter at Norge i 1380 fik kongefællesskab med Danmark, blev Oslo sæde for kongens repræsentant i Norge; i den egenskab residerede bl.a. den senere Christian 2. 1506-11 på Akershus. Reformationen gennemførtes i 1537, og under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 blev Akershus belejret, og Oslo hærget. Byen blev mange gange udsat for brand; efter branden i 1624 befalede Christian 4., at byen skulle genopbygges et par kilometer væk ved Akershus Fæstning, således at den blev en del af et større fæstningsanlæg. Den nye by blev kaldt Christiania (1877-1925 stavet Kristiania) efter kongen. Byens status som lukket fæstningsby ophørte efter en brand i 1686, og forskellige usystematiske forstadsbebyggelser skød op. Under Store Nordiske Krig var byen i 1716 en tid besat af svenske styrker. Den var i 1600- og 1700-t. centrum for trælasthandelen, og handelsborgerskabet, "plankeadelen", nød omfattende privilegier, også på indenrigshandelen.

Karl Johans gate i Oslo med slottet i baggrunden under en fejring af Norges nationaldag, 17. maj.

Karl Johans gate i Oslo med slottet i baggrunden under en fejring af Norges nationaldag, 17. maj.

Da Norge i 1814 blev skilt fra Danmark, blev Kristiania hovedstad. Økonomisk og kulturelt stod den en tid tilbage for Bergen, men i anden halvdel af 1800-t. blev byen industrialiseret og voksede stærkt såvel befolknings- som arealmæssigt, og en arbejderbevægelse opstod. Efter opløsningen af unionen med Sverige blev Kristiania i 1905 det selvstændige Norges hovedstad, og i 1924 besluttede Stortinget efter megen debat, at byen fra og med 1925 skulle hedde Oslo. I efterkrigstiden er mængden af industriarbejdspladser i byen svundet ind til fordel for serviceerhverv. Norges hovedstad er i kraft af sin placering meget europæisk orienteret, og ved folkeafstemningerne om medlemskab af EF/EU har der her været klart flertal for.

22.7.2011 ramtes Oslo af et bompeangreb, idet en højreradikal terorist, Anders Behring Breivik, lod en bilbompe sprænge i Oslos regeringskvarter. Bompen dræbte otte personer og forårsagede store ødelæggelser. Samme dag angreb Breivik en socialdemokratisk ungdomslejr på Utøya

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen, Hans Jørgen Bregnhøi, Michael Bregnsbo, Ole Aarup Mikkelsen: Oslo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136755