Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maridalsvannet

Oprindelig forfatter HJBre Seneste forfatter Redaktionen

Maridalsvannet, (1457 Sancte Margarettæ vatn, efter den hellige Margrete fra Antiochia), sø i Oslos nordlige udkant; 360 ha. Søen har mange tilløb og afvandes gennem Akerselva til Oslofjorden. Den leverer drikkevand til Oslo og opdæmmes i den sydlige del af smeltevandsgrus og -sand fra sidste istid, Grefsenterrassen. Den omgives af et gammelt kulturlandskab med dyrkede marker og løvskove. Ved den nordvestlige bred ligger ruinerne af Margaretakirken fra 1200-t., som nedbrændte i 1600-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Bregnhøi: Maridalsvannet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122103