Frognerseteren, udflugtsområde i Nordmarka 8 km NV for Oslos centrum. Fra denne sydvendte skråning i mere end 400 m højde er der en storslået udsigt over Oslo og Oslofjorden. Området, som bl.a. har en restaurant fra 1891, bygget i vikingestil, var tidligere sæter for Frogner hovedgård. Holmenkollbanen førtes frem hertil i 1916.