Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norge - forhistorie

Oprindelig forfatter EMi Seneste forfatter Redaktionen

Norge. Små figurer af klæbersten, der forestiller hhv. en fugl og en sæl. De dateres til jægerstenalderen, 10.000-3700 f.Kr., og skal antagelig tolkes som jagtamuletter. Figurerne er fundet på Jæren nær Stavanger og findes på Arkeologisk museum i Stavanger.

Norge. Små figurer af klæbersten, der forestiller hhv. en fugl og en sæl. De dateres til jægerstenalderen, 10.000-3700 f.Kr., og skal antagelig tolkes som jagtamuletter. Figurerne er fundet på Jæren nær Stavanger og findes på Arkeologisk museum i Stavanger.

Norges størrelse og skiftende natur præger landets forhistorie og de kontakter, man har haft. Her findes ikke én ensartet kultur på samme tid, men større eller mindre variationer.

Jægerstenalder

Jægerstenalderen (mesolitikum) (10.000-3700 f.Kr.): Områder i Vest- og Nordnorge havde isfrie partier for 12.000 år siden. Vildrenen og resurserne i havet var livsgrundlaget for de første jægere. For 8500 år siden var hele landet isfrit, og jægerfolk fandtes i alle dele af landet, også i højfjeldet. De ældste helleristninger, som afbilder dyr, er ca. 9000 år gamle og findes i nord, noget senere i syd. I store dele af Nordnorge fortsatte en stenalderkultur baseret på fangst helt op i jernalderen.

Bondestenalder

Bondestenalderen (neolitikum) (3700-1800 f.Kr.): Det første jordbrug var en udløber af tragtbægerkulturen i Sydskandinavien, som særlig gjorde sig gældende omkring Oslofjorden. Husdyrhold var vigtigst, men der var også korndyrkning. Senere kom der påvirkninger fra dansk og svensk-norsk stridsøksekultur helt op til polarcirklen. Løsfundne genstande dominerer fundbilledet i bondestenalderen. Keramik ses sjældent i fundmaterialet, grave endnu sjældnere. Der kendes mange fangstbopladser.

Annonce

Bronzealder

Bronzealderen (1800-500 f.Kr.): Samfund med bronze som et vigtigt statussymbol og brugsmetal af sydskandinavisk karakter findes i de centrale jordbrugsområder i Syd- og Midtnorge. Her findes også de fleste helleristninger. I ældre bronzealder er det grave i røser eller store høje, som dominerer; disse var udstyret med våben eller smykker. Endvidere findes mange løsfund, specielt af simple skafthulsøkser, flintdolke og segle. Fra yngre bronzealder kendes depotfund, særlig med kvindesmykker. I Nordnorge er der fund af bronzegenstande fra russiske bronzealderkulturer.

Ældre jernalder

Ældre jernalder (500 f.Kr.-600 e.Kr.): Der grundlagdes en række gårde i denne periode. I SV-Norge har man hele gårdsanlæg med hus, agre, gærder og gravfelter. Grave findes som regel samlede nær bebyggelsen, først og fremmest som høje, røser og grave under flad mark med både brændte og ikke-brændte begravelser. I førromersk jernalder er gravskikken enkel. I romertid og folkevandringstid er der indslag af romersk og kontinental import, men også rig lokal produktion af keramik. Fra 500-t. e.Kr. findes store gravhøje og rige gravfund, som må tolkes som stærke magtkoncentrationer.

Yngre jernalder og vikingetid

Yngre jernalder og vikingetid (600-1030): I denne periode sker der en kraftig bosættelsesekspansion ind i dalene, op i højfjeldet og længst mod nord. Udvinding af jern fra myremalm øgedes kraftigt. Også fangst, bl.a. af vildren, pelsdyr og hval, øgedes. Rester af huse og gårdsanlæg er få. Bosættelsen giver sig til kende gennem rigt udstyrede grave med våben, smykker og brugsting. Skibsgravene fra Oseberg og Gokstad repræsenterer det ypperste i tidens skibsbygningskunst og træhåndværk. En rig lokal produktion, men også importvarer prægede den materielle kultur. Kaupang i Vestfold er den eneste kendte handelsplads fra vikingetiden. Skattefund hovedsagelig med sølvgenstande er også almindelige. I slutningen af vikingetiden kan der spores påvirkninger fra det kristne Europa.

Samisk forhistorie

Dette er et meget debatteret emne i norsk arkæologi. Nogle mener, at denne etniske gruppe kan tolkes ind i en stenalderkontekst, andre, at den først kan defineres i løbet af bronzealder eller jernalder. I vikingetid er det dog klart, at en germansk og en samisk befolkning levede side om side i Nordskandinavien.

Læs mere om Norges historie eller om Norge i øvrigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egil Mikkelsen: Norge - forhistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132870