Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norges Kommunistiske Parti

Oprindelig forfatter KAT Seneste forfatter Redaktionen

Norges Kommunistiske Parti, NKP, norsk politisk parti, stiftet i 1923 af mindretallet på Arbeiderpartiets landsmøde. NKP havde fra begyndelsen 13 pladser i Stortinget, men gled ud i 1930. Under den tyske besættelse 1940-45 var NKP først afventende pga. Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, men fra 1942 deltog partiet i modstandskampen. NKP fik 11 mandater ved valget i 1945, gik tilbage under den kolde krig og gled i 1961 endeligt ud af Stortinget.

Efter EF-striden i 1972 deltog NKP i Sosialistisk Valgforbund, men afviste i 1975 at lade sig opløse for at indgå i valgforbundets videreførelse, Sosialistisk Venstreparti. Siden har NKP været uden indflydelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt: Norges Kommunistiske Parti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132890