Norges alkoholpolitik

Produktion og omsætning af alkohol er strengt lovreguleret i Norge. Luksusøl, vin og spiritus kan kun købes i statslige butikker, Vinmonopolet, og på udskænkningssteder med særlig bevilling; øl med pilsnerstyrke kan købes i almindelige butikker.

I 1975 indførtes der reklameforbud mod alkoholholdige drikkevarer i Norge; lyst øl var undtaget, men i 1997 udvidedes forbuddet til også at omfatte lyst øl, der produceres af de samme bryggerier, som brygger pilsnerøl. Alkoholafgifterne er høje, og det høje prisniveau har ført til meget smugleri og ulovlig hjemmebrænding.

I årene efter 1814 blev hjemmebrænding tilladt i Norge. Alkoholforbruget steg kraftigt, og de sociale problemer øgedes tilsvarende. Fra 1850'erne organiseredes der en, viste det sig, indflydelsesrig afholdsbevægelse, som søgte at begrænse hjemmebrænderiet.

Afholdsbevægelsen blev styrket ved arbejderbevægelsens fremmarch, og i 1916 vedtog Stortinget at indføre spiritusforbud; i 1917 indførtes der tillige forbud mod hedvin. I 1919 blev forbuddet bekræftet ved en folkeafstemning. Imidlertid ophævedes hedvinsforbuddet i 1923, og efter en ny folkeafstemning i 1927 ophævedes spiritusforbuddet; de enkelte kommuner fik dog samtidig ret til at opretholde forbud mod salg og udskænkning af alkohol. Vinmonopolet oprettedes i 1922 og fungerede fra 1923 som et statsligt salgsmonopol. Foruden eneret på salg havde Vinmonopolet indtil 1995 eneret på import af vin og spiritus. Efter 2000 har en modernisering af Vinmonopolet, med overgang til selvbetjening, stadig flere udsalgssteder med stærkt udvidet vareudvalg og en velskoleret betjening, ført til en jævn stigning i "polets" omdømme i befolkningen.

I mange år var størstedelen af Norge tørlagt; undtagelser var først og fremmest de større byer. Fra 1980'erne er der imidlertid sket en gradvis liberalisering af alkoholomsætningen, og antallet af kommuner med alkoholforbud faldt fra 91 i 1980 til kun én i 1997. I samme periode øgedes antallet af udskænkningssteder til det dobbelte, ligesom antallet af udskænkningssteder med spiritusbevilling blev femdoblet, og åbningstiderne udvidet. Alkoholforbruget i Norge er dog fortsat væsentlig lavere end i de fleste andre lande i Europa.