Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mot Dag

Oprindelige forfattere KAT og NFC Seneste forfatter Redaktionen

Mot Dag, norsk socialistisk organisation af intellektuelle 1921-36. Mot Dag blev grundlagt af Erling Falk (1887-1940), der var inspireret af den revolutionære syndikalisme. Organisationen arbejdede først inden for Det Norske Arbeiderparti, men blev ekskluderet af partiet i 1925; derefter var den tilsluttet Norges Kommunistiske Parti, men blev i 1928 også ekskluderet herfra og var derpå uafhængig, indtil den blev opløst i 1936.

Mot Dag udgav fra 1921 et tidsskrift af samme navn med Sigurd Hoel og Arnulf Øverland som fremtrædende medarbejdere og øvede herigennem stor indflydelse på Det Norske Studentersamfund og dets blad Clarté, en pendant til lignende udenlandske bevægelsers blade.

Mot Dag var desuden en betydelig inspirationskilde for den danske venstrefløj i 1920'erne og 1930'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt, Niels Finn Christiansen: Mot Dag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127888