Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaci Kullmann Five

Oprindelig forfatter KAT Seneste forfatter Redaktionen

Kaci Kullmann Five, 13.4.1951-19.2.2017, norsk politiker. Kaci Kullmann Five var leder af Høyres ungdomsorganisation 1977-79 og var 1981-97 medlem af Stortinget. Hun var viceformand i Høyre 1982-88, handelsminister 1989-90 og partileder 1991-94. Hun fortsatte som Høyres statsministerkandidat, indtil hun trådte ud af Stortinget. 1998-2002 var hun direktør i investeringsselskabet Aker RGI i den norske Akerkonsern.

Kaci Kullmann Five var medlem af Den norske Nobelkomité fra 2003 og leder af denne fra 2015.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt: Kaci Kullmann Five i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76541