Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kåre Willoch

Oprindelig forfatter KAT Seneste forfatter Redaktionen

Kåre Willoch, f. 3.10.1928, norsk politiker og økonom, statsminister 1981-86. Willoch var medlem af Stortinget for Høyre 1958-89. Han var handelsminister i 1963 og 1965-70 og blev derpå Høyres parlamentariske leder. Efter den borgerlige valgsejr i 1981 dannede han en ren Høyreregering; den udvidedes i 1983 med deltagelse af Senterpartiet og Kristelig Folkeparti, men han måtte træde tilbage i 1986 pga. uenighed om den økonomiske politik.

1989-98 var Kåre Willoch fylkesmand i Oslo og Akershus. Han har skrevet sine politiske memoirer i tre bind (1988, 1990, 1992).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt: Kåre Willoch i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182762