Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Lyng

Oprindelig forfatter KAT Seneste forfatter Redaktionen

John Lyng, 1905-1978, norsk jurist og politiker, statsminister i 1963. John Lyng var statsadvokat ved retsopgøret i Norge efter krigen og medlem af Stortinget for Høyre 1945-53 og 1958-65. I 1958 efterfulgte han C.J. Hambro som formand for partiets stortingsgruppe.

John Lyng omformede Høyres politik og arbejdede for et borgerligt samarbejde. Da arbejderpartiregeringen under Einar Gerhardsen i 1963 blev tvunget til at gå af pga. King's Bay-sagen, dannede Lyng en borgerlig koalitionsregering. Den sad kun 28/8-25/9, men pegede frem imod den borgerlige valgsejr i 1965, da Lyng blev udenrigsminister i Per Bortens koalitionsregering; han sad på denne post indtil sin udtræden af politik i 1970.

John Lyng skrev bl.a. sine erindringer i fire bind (1972-78).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt: John Lyng i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119385