Faktaboks

Jens Kristian Meinich Bratlie
Født
17. januar 1856, Nordre Land, Norge
Død
15. september 1939, Oslo, Norge
Jens Bratlie
Jens Bratlie. Foto 1914.
Af /Norsk Folkemuseum.
Licens: CC0 1.0

Jens Kristian Meinich Bratlie var en norsk officer og politiker. Han var Norges statsminister fra 20. februar 1912 til 31. januar 1913.

Jens Kristian Meinich Bratlie var generalkrigskommissær 1898-1929 og skrev flere militærvidenskabelige afhandlinger. Han var formand for Høyre 1911-1919, stortingsrepræsentant 1900-1912 og 1916-1918 og præsident i Stortinget 1910-1912, hvorefter han overtog regeringen. Han blev stats- og forsvarsminister, men valget om efteråret gik ham imod, og han måtte overlade regeringen til Venstre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig