Faktaboks

Jan Petersen
Født
11. juni 1946, Oslo, Norge
Jan Petersen
© /Scanpix.
Licens: Vernet verk

Jan Petersen er en norsk politiker. Han er uddannet jurist og blev i 1981 medlem af Stortinget for Høyre. Han var 1989-2001 næstformand for tingets Udenrigskomité. I 1994 efterfulgte han Kaci Kullmann Five som partileder og gruppeleder i Stortinget.

Efter Høyres katastrofevalg i 1997 lykkedes det Jan Petersen at genrejse partiet, som ved valget i 2001 atter blev det ledende borgerlige parti. Jan Petersen var udenrigsminister 2001-2005. Han var partileder frem til 2004.

I 2009 fratrådte Jan Petersen sin plads i Stortinget. Herefter var han indtil 2014 ambassadør i Østrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig