Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Petersen

Oprindelig forfatter KAT Seneste forfatter Redaktionen

Jan Petersen, f. 11.6.1946, norsk politiker. Jan Petersen er uddannet jurist og blev i 1981 medlem af Stortinget for Høyre. Han var 1989-2001 næstformand for tingets Udenrigskomité. I 1994 efterfulgte han Kaci Kullmann Five som partileder og gruppeleder i Stortinget.

Efter Høyres katastrofevalg i 1997 lykkedes det Jan Petersen at genrejse partiet, som ved valget i 2001 atter blev det ledende borgerlige parti. Jan Petersen var udenrigsminister 2001-05. Han var partileder frem til 2004.

I 2009 fratrådte Jan Petersen sin plads i Stortinget, herefter var han indtil 2014 ambassadør i Østrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt: Jan Petersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141288