Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Egeland

Oprindelige forfattere KAT og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Jan Egeland, f. 12.9.1957, norsk politiker og organisationsmand. Jan Egeland var personlig rådgiver for Norges udenrigsminister 1990–92 og statssekretær for Arbeiderpartiet i Udenrigsdepartementet 1992–97. I 1999 kom han til FN, hvor han frem til 2001 var specialrådgiver for Colombia. 2002-03 var han generalsekretær for Norges Røde Kors, hvor han har været tilknyttet siden 1988. 2003-06 var han vicegeneralsekretær i FN og leder af FN's koordinationskontor for humanitær bistand (OCHA).

Jan Egeland blev i 2007 direktør for Norsk Utenrikspolitisk Institutt, var 2007-11 direktør i Norsk Utenrikspolitisk Institutt (NUPI) og 2011-13 europadirektør i Human Rights Watch. Fra 2013 er han generaldirektør i Flyktninghjelpen.

Han har skrevet flere bøger om menneskerettigheder og humanitær hjælp, bl.a. Det nytter: rapport fra frontlinjene (2007).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Are Tvedt, Merete Harding: Jan Egeland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68406