• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fridtjof Nansen

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Fridtjof Nansen. Foto fra 1927.

Fridtjof Nansen. Foto fra 1927.

Fridtjof Nansen, 10.10.1861-13.5.1930, norsk videnskabsmand, polarforsker og diplomat. Fridtjof Nansen var uddannet zoolog og tog doktorgraden i 1888, men det blev inden for oceanografien, han skabte sig et navn som videnskabsmand; han blev professor i Oslo 1897 og var i 1902 en drivende kraft bag oprettelsen af en international havforskningskommission med hovedsæde i København og et centrallaboratorium i Oslo. Han udvidede senere sit videnskabelige virkefelt til også at omfatte humanistiske discipliner som historie og etnografi og inddrog bl.a. de islandske sagaer og tidlige opdagelsesrejsendes iagttagelser i sine arbejder.

Som leder af en seks mand stor ekspedition krydsede Fridtjof Nansen i 1888 som den første den grønlandske indlandsis. Ekspeditionen kom efter store vanskeligheder i land på østkysten og gik på 40 dage tværs over Grønland mellem Umivik og Ameralik Fjord ved Godthåb (Nuuk). Nansens største bedrift som polarforsker blev dog Framekspeditionen 1893-96, der havde til formål at efterprøve hans teori om, at polarisen drev fra den nordsibiriske kyst over polområdet til Grønland.

Med Nansen som leder og Otto Sverdrup som skibsfører forlod ekspeditionen Oslo 24.6.1893 med skibet Fram. Man fulgte den sibiriske kyst, satte 22.9.1893 skibet fast i isen på 78°50' n.br., 133°37' ø.lgd. og drev derpå langsomt mod nordvest med isen. 14.3.1895 forlod Nansen og Hjalmar Johansen (1867-1913) Fram på 84°14' n.br. for at prøve at nå Nordpolen på ski og med hundeslæder.

Annonce

Det lykkedes ikke, men de nåede 86°14' n.br. som de første overhovedet og gik tilbage til Franz Josefs Land. Her overvintrede de og kom til Vardø 13.8.1896; ugen efter nåede Fram til Nordnorge, og 9.9.1896 fik Nansen og den øvrige besætning en heltemodtagelse i Oslo. Framekspeditionen opnåede store videnskabelige resultater og blev skelsættende for opfattelsen af det polare havområde.

Fra 1905 kom den nu verdensberømte Nansen til at spille en ny rolle. Som diplomat deltog han i København i de forhandlinger, der førte til, at den danske prins Carl blev konge af Norge som Haakon 7. 1906-08 var han sit lands første gesandt i London, hvorpå han for en tid vendte tilbage til sit professorat i Oslo.

I 1920 blev han medlem af den norske delegation til Folkenes Forbund, hvor han samme år blev bedt om at forestå hjemsendelsen af ca. 450.000 krigsfanger fra Rusland og Mellemeuropa. I 1921 blev han udnævnt til højkommissær med den opgave at afhjælpe hungersnøden i Sovjetunionen og hjælpe ca. to mio. russiske flygtninge.

Gennem de følgende år fortsatte Fridtjof Nansen det humanitære arbejde, der også kom til at omfatte Balkan og andre områder, og i 1922 tildeltes han Nobels Fredspris. Han fortsatte samtidig sit videnskabelige arbejde, der udmøntedes i en række bøger og artikler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Fridtjof Nansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129903