Fedrelandslaget, norsk politisk oplysningsforbund; stiftet i 1925 af bl.a. Fridtjof Nansen og tidligere statsminister Christian Michelsen. Formålet var med front mod kommunister og revolutionære at skabe grundlag for en national samlingspolitik. Forbundet fik en vis indflydelse i nationalistiske kredse i Norge, bl.a. igennem ugeavisen ABC, som udkom fra 1932, men det opstillede uden held til valget 1936.

Fedrelandslaget blev opløst af tyskerne i 1940 og genoprettedes ikke senere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig