Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dagfinn Høybråten

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Dagfinn Høybråten, f. 2.12.1957, norsk politiker. Høybråten, der er cand.polit., var 1978-86 personlig sekretær for Kjell Magne Bondevik. Han har beklædt en række ministerposter for Kristelig Folkeparti: 1997-2000 og 2001 var han social- og sundhedsminister, 2002-04 sundhedsminister og 2004-05 arbejds- og socialminister. Som sundhedsminister har han især forsøgt at bekæmpe tobaksrygning, fx med rygeforbud på bl.a. restauranter. I 2004 blev Høybråten leder af Kristelig Folkeparti, og i 2007 blev han præsident for Nordisk Råd.

Efter kritik af hans lederstil trak han sig i 2011 som partileder, og i 2013 trådte han ud af Stortinget for at blive generalsekretær i Nordisk Ministerråd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Dagfinn Høybråten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95619