Jonas Anton Hielm, 1782-1848, norsk jurist og politiker. Hielm var højesteretsadvokat, fra 1820 tillige regeringsadvokat, men blev i 1822 suspenderet og i 1825 dømt for injurier mod Christian Falsen. Som liberal stortingsmand i 1830'erne og 1840'erne samarbejdede han ofte med bondeoppositionen og medvirkede derved til dens inddragelse i det politiske liv. Hielm var desuden talsmand for afskaffelse af diskrimination mod jøder og for Norges ligestilling i unionen med Sverige.
Jonas Anton Hielm
Faktaboks
Jonas Anton Hielm
- Født
- 1782
- Død
- 1848
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.