Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eidsvollforfatningen

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Eidsvollforfatningen, Norges grundlov og Europas ældste endnu gældende forfatning, vedtaget 17. maj 1814, efter at Norge var løsrevet fra Danmark; 17. maj blev derefter Norges nationaldag.

Eidsvollforfatningen opererer med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, Stortinget, delt i et Odelsting og et Lagting. Kongen besad ifølge forfatningen den udøvende magt, men den blev videredelegeret til regeringen; den dømmende magt lå hos domstolene. Stemmeretten var oprindelig begrænset til privilegerede mandlige borgere; senere foretoges forskellige justeringer, og i 1913 blev der indført almindelig valgret for mænd og kvinder over 25 år. Med relativt få ændringer vedblev Eidsvollforfatningen at fungere i unionstiden med Sverige 1814-1905. E

fter samtidens målestok var Eidsvollforfatningen enestående demokratisk som et resultat både af oplysningstidens tanker om folkesuverænitet, menneskerettigheder og magtdeling og af Norges særegne situation i 1814.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Eidsvollforfatningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68658