Eidsvoll 1814
Norges kendteste historiemaleri Eidsvoll 1814 viser "Grundlovens fader" Christian Magnus Falsen, som læser forfatningsforslaget op. På hans højre side sidder rigsforsamlingens sekretær, Wilhelm Frimann Koren Christie. Maleriet hænger i Stortingets plenumsal.
Af /Stortinget.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Eidsvollforfatningen er Norges grundlov og Europas ældste endnu gældende forfatning, vedtaget 17. maj 1814, efter at Norge var løsrevet fra Danmark. 17. maj blev derefter Norges nationaldag.

Eidsvollforfatningen opererer med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, Stortinget, delt i et Odelsting og et Lagting. Kongen besad ifølge forfatningen den udøvende magt, men den blev videredelegeret til regeringen; den dømmende magt lå hos domstolene.

Stemmeretten var oprindelig begrænset til privilegerede mandlige borgere; senere foretoges forskellige justeringer, og i 1913 blev der indført almindelig valgret for mænd og kvinder over 25 år. Med relativt få ændringer vedblev Eidsvollforfatningen at fungere i unionstiden med Sverige 1814-1905.

Efter samtidens målestok var Eidsvollforfatningen enestående demokratisk som et resultat både af oplysningstidens tanker om folkesuverænitet, menneskerettigheder og magtdeling og af Norges særegne situation i 1814.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig