Faktaboks

Christian August

Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-AugustenborgCharles August Karl AugustCarl August

Født
9. juli 1768, Augustenborg slot, Augustenborg
Død
28. maj 1810, Kvidinge, Sverige
Christian August
Christian August malet som svensk kronprins (Karl August) 1809.
Af /Nationalmuseum.
Licens: CC-PD

Christian August var prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg og officer. Han var norsk general og statholder, og fra 1809 kronprins af Sverige.

Som øverstkommanderende for hæren i den sydøstlige del af Norge ledede han 1807-1808 det norske forsvar mod den svenske hær. Han afstod fra at angribe Sverige, da den svenske vestarmé i 1809 marcherede mod Stockholm for at afsætte Gustav 4. Adolf.

Christian August blev efter freden i 1809 med Frederik 6.s accept valgt til svensk tronfølger. I Sverige tog han navnet Karl August, men døde allerede 28. maj 1810.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig