Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landskyld

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Redaktionen

landskyld, afgift, som skulle udredes til ejeren af udlejet eller bortfæstet jord. Ordet landskyld, som nu kun anvendes om forhold i Norge og de gamle norske bilande Færøerne og Island, svarer til dansk landgilde og var oprindelig en fri aftale mellem ejer og lejer (leilending) om en årlig afgift, der skulle udredes i naturalier. Som grundlag for ejendomsvurdering og skatteligning i Norge blev landskyld i 1200-t. udvidet til også at omfatte selvejergårde og blev herefter en offentligt fastsat jordskyld. Da naturalieydelser efterhånden blev erstattet af pengeydelser, blev bytteforholdet nøje fastlagt i officielle landskyldtakster fra 1600-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: landskyld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114341