Skutilsvein, (af oldn. skutill 'lille bord, bakke', af lat. scutella, dim. afledn. af scutum 'skjold', og sveinn 'dreng, tjener'), oprindelig en opvartende kavaler ved den norske konges bord, senere en højtstående hirdmand med rang lige efter lendermand. Magnus 6. Lagabøter gjorde i 1277 skutilsveiner til riddere og gav dem herretitel.