Odel, (oldn. óðal, oldhty. uodal 'arvegods', beslægtet med adel), fuld, selvstændig jordejendomsret, der er knyttet til slægten (stamarvegods). Odel bruges også om den arve- eller forkøbsret, som et medlem af en slægt har til slægtens ejendom, og endelig om selve jordejendommen. Som juridisk begreb kendes odel især fra norsk ret i middelalderen, og bestemmelserne om odel fandt også anvendelse i de norske Vesterhavsriger, dvs. Færøerne, Island, Orkney og Shetland — de to sidste steder hævder stadig udal law. På Færøerne kaldes privatejet jord (i modsætning til kongsjord) stadig óðalsjørð. I Norge er odel retligt defineret i Odelsloven af 1974. Se også odelsret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.