Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

odel

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Redaktionen

odel, (oldn. óðal, oldhty. uodal 'arvegods', beslægtet med adel), fuld, selvstændig jordejendomsret, der er knyttet til slægten (stamarvegods). Odel bruges også om den arve- eller forkøbsret, som et medlem af en slægt har til slægtens ejendom, og endelig om selve jordejendommen. Som juridisk begreb kendes odel især fra norsk ret i middelalderen, og bestemmelserne om odel fandt også anvendelse i de norske Vesterhavsriger, dvs. Færøerne, Island, Orkney og Shetland — de to sidste steder hævder stadig udal law. På Færøerne kaldes privatejet jord (i modsætning til kongsjord) stadig óðalsjørð. I Norge er odel retligt defineret i Odelsloven af 1974. Se også odelsret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: odel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134421