Sigurd Hallvardsson fra Røyr, d. 1163, norsk jarl og oprørshøvding. Sigurd var storbondesøn fra gården Røyr på Ringaker og blandt de mænd, som fik Håkon 2. Hærdebred valgt til konge 1157. Han blev gjort til jarl 1161, og efter Håkons død i kamp 1162 holdt han sammen på flokken, der valgte Sigurd Markusfostre til deres konge. Han døde i kamp mod Erling Skakke og hans mænd på Re (nuv. Ramnes).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.