Sigurd Eindridesson, d. 1252, norsk ærkebiskop fra 1231. I Sigurd Eindridesson fik den norske kirke en stærk fører, som arbejdede smidigt sammen med både kong Håkon 4. Håkonsson og kongens rival Skule Jarl Bårdsson. Eindridesson demonstrerede sin magt ved at sætte nordmænd på de islandske bispestole, men samtidig måtte han gå med til at krone Håkon i 1247, hvilket styrkede kongemagten på bekostning af kirken. I 1248 igangsatte Sigurd byggeriet af Nidarosdomens vestfront.