Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magnus Erlendsson

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Redaktionen

Magnus Erlendsson, ca. 1080-16.4.1115, jarl på Orkneyøerne, helgen. Magnus var søn af jarl Erlend Torfinnsson og voksede op i de år, da de norske konger for alvor markerede sig som lensherrer over øerne, især Magnus 3. Barfod.

Af kong Øystein 1. Magnusson blev Magnus gjort til jarl over øerne som medregent for sin fætter Håkon Paulsson. Samjarledømmet endte i krig mellem de to fætre, og Magnus blev dræbt på Egilsay.

Magnus fik snart helgenry, og fra 1135 blev han fejret som helgen på sin dødsdag den 16. april, hans himmelske fødselsdag. Han er gravlagt i Magnuskatedralen i Kirkwall, grundlagt af hans søstersøn jarl Ragnvald Kale i 1137.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: Magnus Erlendsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120612