• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magnus 5. Erlingsson

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Redaktionen

Magnus 5. Erlingsson, 1156-1184, konge af Norge, søn af jarlen Erling Skakke og Kristin, datter af kong Sigurd 1. Jorsalfar. Straks efter Inge 1. Haraldssons fald i 1161 blev Magnus valgt til konge som udtryk for faderens ambition. Magnus var den eneste ægtefødte blandt kongsemnerne og dattersøn af en konge, hvilket sikrede kirkens sympati for valget og banede vej for, at ærkebiskop Øystein Erlendsson 1163 eller 1164 salvede og kronede ham til Norges konge. Tronfølgeloven af 1163 og privilegiebrevet, hvor Magnus tog Norge i len af Olav den Hellige, Norges skytshelgen og "evige" konge, gjorde ham til ærkebispens forbundsfælle i kampen for at styrke kirkens indflydelse på lovgivningen. Det var hans far og formynder, Erling Skakke, som stod for regeringsudøvelsen og skærmydslerne med de oprørere, der truede kongemagten. Hans sidste år var en stadig kamp mod Sverre Sigurdsson, som slog ham i Slaget i Norefjorden i Sogn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: Magnus 5. Erlingsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120605