• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magnus 3. Barfod

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Redaktionen

Magnus 3. Barfod, 1073-1103, konge af Norge. Magnus var søn af Olav 3. Kyrre og hans frille Tora og blev ved faderens død i 1093 valgt til konge med Håkon Magnusson Thoresfostre som medkonge. Efter Håkons død i 1095 blev Magnus enekonge trods oprør, som han nedkæmpede. Han var en vældig stridsmand, som bestandig lurede på at udvide sit rige. Han hærgede i Danmark og Sverige, men Norge blev ikke større, for han måtte i 1101 slutte forlig med Erik 1. Ejegod og den svenske kong Inge den Ældre i Kungälv; som pant på freden blev han gift med Inges datter Margareta Fredkulla, dvs. Fredspige. Lidt bedre gik det Magnus på togter mod vest, hvor han en tid regerede over Orkneyøerne, Hebriderne, Isle of Man og Dublin. Han døde i kamp i Irland. Hans tilnavn forklares i sagaen om ham med, at han gik klædt på skotsk-irsk vis med kilt og bare knæ.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: Magnus 3. Barfod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120603



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Magnus 3. Barfod Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik