Harald 3. Hårderåde. Illustration fra "The Life of King Edward the Confessor" af Matthew Paris, 1200-t.

.

Harald 3. Hårderåde, 1015-25.9.1066, konge af Norge fra 1045. Harald stod ved sin halvbror Olav den Helliges side i 1030 i Slaget ved Stiklestad, hvorefter han via Rusland flygtede til Konstantinopel, hvor han blev officer ved kejserens livgarde og kæmpede mod arabere og bulgarere.

På vej hjem til Norge giftede han sig i 1043 i Kyjiv med fyrst Jaroslav den Vises datter Elisif (Elisabeth af Kijev), og i Norge blev han i 1045 anerkendt som Magnus 1. den Godes medregent.

Harald evnede bedre end tidligere konger at udnytte landets resurser, indførte et fælles møntsystem for hele riget og både støttede og udnyttede kirken, ligesom han sørgede for byer og fjernhandel i et mønster, som kunne tyde på, at han ønskede at fremme handelen mellem Øst- og Vesteuropa.

Efter Magnus' død i 1047 førte Harald en række krige mod Svend 2. Estridsen om herredømmet over Danmark. Kongerne udsonedes dog i 1064, og Harald vendte blikket mod vest. Med en større flåde sejlede han til England, hvor han faldt i Slaget ved Stamford Bridge mod Harald 2. Godwinson 25.9.1066.

Tilnavnet Hårderåde fik han på grund af sin hårde optræden mod stormænd og kirke; han skildres i flere skjaldekvad og islandske sagaer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig