Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Håkon 5. Magnusson

Oprindelig forfatter HB-N Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Håkon 5. Magnusson, 1270-8.5.1319, norsk konge fra 1299, yngre søn af Magnus 6. Lagabøter og dronning Ingeborg, Erik 4. Plovpennings datter, og bror til Erik 2. Magnusson. Ved broderens kroning i 1280 overtog Håkon med støtte fra sine formyndere styret i et hertugdømme, der omfattede Oslo og Oplandene m.m. (bl.a. Færøerne). Han efterfulgte sin bror som konge og lod sig krone i Oslo, som han gjorde til sin residensstad. Hans regeringstid var præget af stridigheder med Danmark, arvet fra broderen, og egne vanskeligheder med Sverige. I 1312 kom det til forlig med svenskerne, beseglet med brylluppet mellem hans datter Ingeborg og den svenske hertug Erik Magnusson. Håkon 5., som var gift med Eufemia af Ruppin, blev efterfulgt af sin dattersøn Magnus, som tillige var konge af Sverige. En norsk-svensk union var hermed blevet skabt. Håkon, den sidste norske konge i direkte mandslinje fra kong Sverre, ejede slægtens interesse for litterære sysler (riddersagaer og især religiøs litteratur) og lovgivning, hvor han var yderst aktiv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen: Håkon 5. Magnusson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=215718