Nordkalotten, den nordligste del af Den Skandinaviske Halvø, finsk Lapland og det vestligste Rusland til Hvidehavet; regnet fra nordlige polarcirkel ca. 400.000 km2. Befolkningen er på ca. 1,5 mio. indb.; langt de fleste bor i nogle få større kystbyer med Murmansk som den største. Den oprindelige befolkning, samerne, udgør nu et mindretal på ca. 50.000.

Landskabet er lavt og ret jævnt undtagen i vest, hvor fjeldene når over 2000 m. Den varme Nordatlantiske Strøm (en fortsættelse af Golfstrømmen) påvirker hele kysten; den giver relativt milde vintre og sikrer isfri havne. Fisk, træ, vandkraft, jernmalm og andre mineraler er alle blevet udnyttet til eksport sydpå, men konkurrenceforholdene har ført til indskrænkninger, arbejdsløshed og fravandring, en udvikling, som en øget turisme ikke har kunnet forhindre. Den politiske interesse for Nordkalotten knytter sig dels til de betydelige naturresurser, dels til omkostningerne ved at udvikle infrastrukturen i et så fjernt og tyndtbefolket område. Regionens strategiske betydning har især baggrund i Ruslands adgang til isfrit hav med flådestationerne ved Murmanskfjorden.

Under 2. Verdenskrig stod der hårde kampe om Kirkenes-Murmansk-området, mens den svenske malmeksport over Narvik til Tyskland var en væsentlig betingelse for Sveriges neutralitet.

Nordkalotkomitéen under Nordisk Ministerråd har siden 1971 været forum for fællesnordiske spørgsmål for området, der omfatter det finske Lapin lääni, det svenske Norrbottens län og fylkerne Nordland, Troms og Finnmark i Nordnorge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig