Faktaboks

Jarl Gallén
Født
23. maj 1908, Helsingfors
Død
27. marts 1990, Helsingfors
Nationalitet
Finsk

Jarl Gallén var en finsk historiker, der var professor i svensksproget historie ved universitetet i Helsinki i årene 1964-1975.

Hans interesse var især middelalderens historie samt krigshistorie. Hovedværkerne var disputatsen om dominikanerprovinsen Dacia, La province de Dacia (1946) samt Nöteborgfreden och Finlands medeltida östgräns (1968). Med baggrund i sin deltagelse i først Vinterkrigen og siden Fortsættelseskrigen skrev han bøgerne Tionde regementet. Karhula-Sommee-Viborgska viken (1940) og Infanteriregementet 13 på Karelska näset sommaren 1944 (1949). Posthumt udkom Det "Danska intinerariet". Franciskansk expansionsstrategi i Östersjön (1993) samt antologien Finland i medeltidens Europa (1998).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig