Överum, by NV for Västervik i Småland; 1327 indb. (2000). Överums bruk fra 1655 lavede kanoner og kanonkugler, senere landbrugsmaskiner. I den nu fredede direktørbolig fra 1770 (ombygget 1849-50) vidner to overdådigt udstyrede saloner om tidligere tiders traditioner og kunstneriske formåen.