Ängsö, lille ø i Stockholms skærgård. Øen blev i 1909 udlagt som nationalpark for at bevare et typisk eksempel på skærgårdslandbrug. Imidlertid medførte fredningen, at markerne sprang i skov, og man måtte rykke ud med økse og kreaturer for at bevare det ønskede landskab. Nationalparkens areal er 195 ha.