Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ven

Oprindelig forfatter BV Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/29615/=ud_a_40690.mp3?revision=2

Ven, Hven, svensk ø i det nordlige Øresund; 7,5 km2, 363 indb. (1995). Det meste af øen er et moræneplateau i ca. 50 m højde med stejle skrænter, backafall. Øen har skibsforbindelse med Landskrona og om sommeren også med andre byer. Det er bl.a. cykelturister, der besøger øen med resterne af Tycho Brahes bolig og observatorium (Uranienborg). Øen er med sine tre havne også mål for lystsejlere i Øresund.

Navnet Ven nævnes 1231 som Hwæthæn, antagelig afledning af en ordrod med betydningen 'skumme'.

Tycho Brahe havde øen i forlening 1576-96. Ven var dansk frem til 1658, da den kom til Sverige sammen med Skåne og de øvrige dele af Danmark øst for Øresund. Under den livlige byggeaktivitet på Øresundskysterne ca. 1900 var der stor produktion af teglsten på øen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur: Ven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179095