Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vadstena

Oprindelige forfattere BV, HKK, JK og TNyb Seneste forfatter Redaktionen

Vadstena, by ved østbredden af Vättern; 6051 indb. (2006). Byen er især blevet kendt som stedet, hvor den hellige Birgitta i midten af 1300-t. fik nogle af sine åbenbaringer; som følge heraf blev kongsgården siden omdannet til klosterstiftelse, der tiltrak talrige pilgrimme. Et nyt birgittinerkloster blev grundlagt i byen i 1935. Byens gadenet bærer endnu senmiddelalderlige træk, idet en regulær gadeplan fra midten af 1600-t. kun delvis blev ført ud i livet. Blandt mange middelalderbygninger er foruden klostret Biskopshuset og Mårten Skinnares hus. Birgittas sjukhus er en af byens største arbejdspladser. De mange turister bidrager til byens økonomi. Ved den nedlagte jernbanestation vedligeholdes en veteranjernbane.

Vadstena kloster

Vadstena kloster, der i middelalderen var Birgittinerordenens hovedkloster, blev stiftet i 1346 på initiativ af den hellige Birgitta ved en donation af kong Magnus Eriksson og dronning Blanka (d. 1363). Problemer med oprettelsen af ordenen betød, at byggeriet først kom i gang ca. 1369. Efter Reformationen mistede klostret det meste af sin ejendom, og i 1595 blev det ophævet; bygningerne tjente frem til 1900-t. som hospital. Det blev uhyre rigt og udøvede i senmiddelalderen en betydelig religiøs, økonomisk og politisk indflydelse. Klostret ejede et meget stort bibliotek, hvoraf ca. 500 håndskrifter og inkunabler stadig er bevaret. I det store klosteranlæg lå den treskibede hallekirke, indviet 1430, mellem søstergården mod nord og brødregården i syd. Foruden den store velbevarede kirke står betydelige dele af klosterkomplekset stadig, herunder søstrenes hovedfløj i nord, som blev indrettet i den gamle kongsgårdslænge fra 1200-t.

Vadstena slott

blev opført som kongelig fæstning ca. 1545. Anlægget bestod af en firkantet borggård, omgivet af en kraftig mur med porttårn og en 3 m høj og 30 m bred vold samt en voldgrav. I hvert hjørne fandtes kraftige, murede rondeller, beregnet til kanoner. I 1555 ombyggedes fæstningen til et slot med et stenhus på 18 fag og to etager; senere tilføjedes endnu en etage. Bygningerne fungerer i dag som museum og huser Landsarkivet.

Annonce

Historie

Bosættelsen omkring Bjälboättens gård Vaz-sten ('stenhuset ved vandet') fra 1200-t. voksede ved gårdens ombygning til kloster og fik købstadsrettigheder i 1400. Købstaden overtog efter Reformationen klosterkirken som sognekirke. Byen er forblevet lille, men erindringerne om den hellige Birgitta og klostrets rolle har altid tiltrukket besøgende til Vadstena, som fortsat er et af Sveriges største turist- og valfartsmål.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur, Hans Krongaard Kristensen, Jan Kock, Tore Nyberg: Vadstena i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177875