Västergötland er et landskab i Sydsverige mellem Göteborg og Vättern; 16.694 km2 og 1,37 millioner indbyggere (2019). Västergötland udgör sammen med landskaberne Bohuslän og Dalsland Västra Götalands län.

Geologi og landskab

Grundfjeldet består mest af gnejs, mod øst også granit; et særkende for regionen er plateau- og trappebjergene mod nord, bl.a. Kinnekulle. Det kuperede skovland mod syd og øst minder om Småland, mens den nordlige del bærer præg af at have ligget under vand i perioder. Flere steder er der brudlinjer, som er udfyldt af vandløb og søer; blandt de større elve munder Ätran og Viskan ud i Kattegat og Lidan og Tidan i Vänern. Denne afvandes af Göta älv, som danner landskabets vestgrænse mod Bohuslän. Mod vest minder klimaet om Danmarks, mens vintertemperaturerne længere mod øst ligger 3-5 °C lavere. Artsrige løvskove dominerer; dog mangler de bl.a. på plateaubjergene og i det sydsvenske højland, hvor den magre jordbund har store moseområder.

Erhverv

Den tidlige industrialisering var præget af tekstilvirksomheder, bl.a. på baggrund af traditionen for hjemmevævning med knallarna, der drog rundt med produkterne fra Sjuhäradsbygden omkring Borås. Senere udvikledes fabrikstilvirkning af hør, uld og bomuld, og vandkraft fik betydning (se Trollhättan). Nærheden til Göteborg har fremmet industrien i de vestlige dele med bl.a. afdelinger af Volvo og Saab, mens landbrugsegnene ved Vänern fremdeles er industrisvage.

Historie

Højlandet omkring Falköping og Skövde samt jordbrugsområdet omkring Lidan var kerneområde for flere svenske konger, dels Olof Skötkonung, dels Erik den Hellige og hans familie. Angiveligt grundlagde Olof Skötkonung ca. 1020 Skara; byen blev senest i 1050'erne Sveriges første bispesæde, og stiftet var oprindelsen til Skaraborgs län. Under Erik den Hellige stiftedes ca. 1150 cistercienserklostret Varnhem. Skovområderne i syd dannede grænse mod det danske Halland, og her lå flere fæstninger, bl.a. Opensten. I vest udgjorde Göta älv med fæstningen Älvsborg og Göteborgs forløber Lödöse grænsen til Norge.

Efter den vestgötiske adels opstand mod Gustav 1. Vasa i 1529, ødelæggelserne under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 samt Sveriges overtagelse af Halland i 1645 og Bohuslän i 1658 reduceredes landskabets og Skaras betydning.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig