Västerbotten

Västerbotten er et landskab i det svenske Norrland med et areal på 15.093 km² og 234.000 indbyggere (2022). Undergrunden består mest af granitter og omdannede sedimenter; vest for Skellefteå ligger det malmrige Skelleftefältet. Terrænet skråner mod sydøst ned til en ca. 20 km bred kystslette; flere af elvene følger gamle sprækkedale, oprenset af gletsjere under istiden. Efter istiden, da landskabet lå meget lavere, afsattes havaflejringer på kystsletten og langt op i elvdalene. Klimaet er tempereret fastlandsklima. Skovene dækker det meste af arealet, helt overvejende fyr og gran. Elge og rådyr er almindelige, og der findes bjørne og losser. Vindelälven er friholdt fra udnyttelse til vandkraft og har gydepladser for ørred og laks.

Opdyrkning er især knyttet til de brede elvdale og visse sydvendte, solbeskinnede skråninger. I gammel tid var landbrugsområderne præget af ret store landsbyer, og flere har overlevet den udskiftning, der siden fandt sted. Indvandringen skete sydfra, og endnu i begyndelsen af 1300-tallet var bebyggelsen ikke nået længere end til Umeå. Siden skete der en mere organiseret kolonisering, bl.a. for at imødegå russiske interesser. I løbet af 1800-tallet blev skovbruget det vigtigste erhverv, i begyndelsen med bl.a. produktion af tjære, siden af træ til savværkerne, og senere kom produktionen af papirmasse til. Siden 1600-tallet blev lokale jernmalme udnyttet, og i 1924 opdagedes det rige malmfelt ved Boliden, der blev udbygget og sikrede Västerbotten et mindre ensidigt erhvervsliv.