Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Västmanland

Oprindelige forfattere BV og TNyb Seneste forfatter Redaktionen

Västmanland, landskab i Sverige mellem Mälaren og Vänern; 8430 km2. Undergrunden, der mest er granit, har flere steder indhold af jern og sjældnere af kobber, zink, bly og sølv. Den nordvestlige del er en del af Bergslagen og rummer træk, der er typiske for Nordsverige, mens det sydøstlige område ligger i det mellemsvenske sænkningsområde med store sletter. Norrlandsterränggränsen skiller de to områder; den markerer sig også i vegetationen, hvor det milde klima ved Mälaren giver grobund for bl.a. frodige skove og mistelten, mens der er nåleskov med birk mod nord.

Ved Mälaren ligger storbesiddelser med herregårde, mens Bergslagen og bydannelsen her er præget af tidligere tiders minedrift og jernudsmeltning. Lindesberg og Nora var vigtige handelspladser, mens Västerås, Arboga og Köping blev udskibningssteder for jernproduktionen. Området blev et af de tidligst industrialiserede i Sverige, men nu er samtlige gruber nedlagt med Norberg og Stråssa som de sidste. I 1960'erne og 1970'erne havde jernudvindingen sin sidste blomstringsperiode, men med øget international konkurrence lukkede samtlige udvindingsværker med alvorlige konsekvenser for økonomi og beskæftigelse.

Landskabet var i middelalderen kun en vestlig udvidelse af Fjädrundaland i det sydlige Uppland, men i 1300-t. havde det egen provinslov. Efter Engelbrekt Engelbrektssons opstand mod Erik 7. af Pommern i 1434 voksede den økonomiske betydning af landskabet, som da var sammenfaldende med det nuværende Västmanlands län.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur, Tore Nyberg: Västmanland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181592