Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Västergötland

Oprindelige forfattere BV og TNyb Seneste forfatter Redaktionen

Västergötland, landskab i Sydsverige mellem Göteborg og Vättern; 16.694 km2. Grundfjeldet består mest af gnejs, mod øst også granit; et særkende for regionen er plateau- og trappebjergene mod nord, bl.a. Kinnekulle. Det kuperede skovland mod syd og øst minder om Småland, mens den nordlige del bærer præg af at have ligget under vand i perioder. Flere steder er der brudlinjer, som er udfyldt af vandløb og søer; blandt de større elve munder Ätran og Viskan ud i Kattegat og Lidan og Tidan i Vänern. Denne afvandes af Göta älv, som danner landskabets vestgrænse mod Bohuslän. Mod vest minder klimaet om Danmarks, mens vintertemperaturerne længere mod øst ligger 3-5 °C lavere. Artsrige løvskove dominerer; dog mangler de bl.a. på plateaubjergene og i det sydsvenske højland, hvor den magre jordbund har store moseområder.

Den tidlige industrialisering var præget af tekstilvirksomheder, bl.a. på baggrund af traditionen for hjemmevævning med knallarna, der drog rundt med produkterne fra Sjuhäradsbygden omkring Borås. Senere udvikledes fabrikstilvirkning af hør, uld og bomuld, og vandkraft fik betydning (se Trollhättan). Nærheden til Göteborg har fremmet industrien i de vestlige dele med bl.a. afdelinger af Volvo og Saab, mens landbrugsegnene ved Vänern fremdeles er industrisvage.

Historie

Højlandet omkring Falköping og Skövde samt jordbrugsområdet omkring Lidan var kerneområde for flere svenske konger, dels Olof Skötkonung, dels Erik den Hellige og hans familie. Angiveligt grundlagde Olof Skötkonung ca. 1020 Skara; byen blev senest i 1050'erne Sveriges første bispesæde, og stiftet var oprindelsen til Skaraborgs län. Under Erik den Hellige stiftedes ca. 1150 cistercienserklostret Varnhem. Skovområderne i syd dannede grænse mod det danske Halland, og her lå flere fæstninger, bl.a. Opensten. I vest udgjorde Göta älv med fæstningen Älvsborg og Göteborgs forløber Lödöse grænsen til Norge.

Annonce

Efter den vestgötiske adels opstand mod Gustav 1. Vasa i 1529, ødelæggelserne under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 samt Sveriges overtagelse af Halland i 1645 og Bohuslän i 1658 reduceredes landskabets og Skaras betydning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Valeur, Tore Nyberg: Västergötland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181587