Ulricehamn, (efter dronning Ulrika Eleonora d.y.), handels- og industriby mellem Borås og Jönköping ved søen Åsunden i det sydlige Sverige; 10.629 indb. (2016).

Området var kendt for tekstilproduktion (se Sjuhäradsbygden), og byen som handelsby ved Ätran, hvis elvdal gav adgang til Västergötlands indre. Storgatan, som var del af den middelalderlige landevej Ätrastigan, rummer fremdeles en del ældre træhuse.

Syd for byen er der rejst et monument for Sten Sture d.y. til minde om kampen på Åsundens is, hvor han blev dødeligt såret af Christian 2.s styrker. Byen hed Bogesund indtil 1741.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig