Timrå er en industri- og serviceby lidt nord for Sundsvall i Nordsverige med 10.500 indbyggere (2020).

Erhvervslivet er naturligt baseret på det skovrige opland, og SCA-koncernen har her store fabrikker for produktion af fint papir og papirmasse. Ved indkørslen til lufthavnen Midlanda, anlagt på Indalsälvens deltaflade, blev der i 1995 opstillet en 30 m høj Y-formet skulptur symboliserende en sejrsstolt jætte eller et livsbekræftende træ. Timrås ishockeyklub spiller i den svenske eliteserie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig