• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Småland

Oprindelige forfattere BuNi, BV og TNyb Seneste forfatter christi@n

/@api/deki/files/26382/=ud_a_40569.mp3?revision=1

Landskabet i Småland er præget af skov, hovedsageligt nåleskov med indslag af løvtræer. Foto fra 2009.

Landskabet i Småland er præget af skov, hovedsageligt nåleskov med indslag af løvtræer. Foto fra 2009.

Småland, det største af de sydsvenske landskaber, beliggende mellem de gamle danske provinser Halland,Skåne og Blekinge og de svenske kerneområder i Väster- og Östergötland; 29.330 km2, 754.535 indb. (2017). Småland er geografisk næsten sammenfaldende med de tre län Jönköping, Kronoberg og Kalmar (som dog tillige omfatter Öland); området har aldrig været en samlet administrativ enhed.

Stednavnet kendes fra ca. 1240 som Smalandijs, af små og plur. af land.

Den nordlige del af Småland udgøres af det sydsvenske højland, et storbakket grundfjeldsområde i over 200 m højde. Det højeste punkt er Tomtabacken (377 m) sydvest for Nässjö. Højlandet falder brat ned mod søen Vättern. Fra højlandet løber åerne Lagan og Nissan mod sydvest og Emån mod sydøst.

Den sydlige del af Småland består af et fladt terræn med mange søer, hvoraf Bolmen (184 km2) og Åsnen (150 km2) er de største. Overgangszonen mellem højlandet og sletten udgøres af dybt nedskårne og langstrakte, ofte sørige dale. I nordøst når overgangszonen ud til kysten og danner skærgård fra Oskarshamn og nordefter. I vest er slalomløjperne på Isaberg et kendt skisportssted.

Annonce

Landskabet er præget af gnejs i vest og granit i øst, hvor der tillige er et stort indslag af porfyrer, bl.a. Påskallavikporfyr, som også kendes fra danske istidsaflejringer. På sletten ved Kalmar overlejres grundfjeldet af kambrisk sandsten. Morænedækket er gerne tyndt, og grundfjeldet ses mange steder.

Landskabet er præget af skov, hovedsagelig nåleskov med indslag af løvtræer. 68% af arealet er dækket af skov; agerlandet, mest græsningsarealer, udgør 12%. Især ådalene og Kalmarsletten er opdyrket. Moserne, som især er udbredt i Smålands regnfulde vestlige del, omfatter 5% af arealet. 7% er søer og vandløb. Nedlagte gårde (ødegårde) er hyppige; en del benyttes som boliger og sommerhuse af byboer.

I middelalderen var Småland fattigt på købstæder bortset fra lenshovedsæderne Jönköping, Växjö og Kalmar, som endnu i dag er områdets største byer. Industrialiseringen sidst i 1800-t. skabte et nyt bysystem, hvor især jernbanestationerne langs banen Stockholm-Malmø blev kerner i byer som Tranås, Nässjö, Alvesta og Älmhult.

Landbruget blev tidlig suppleret med håndværk og manufaktur, som dannede baggrund for den endnu udbredte småindustri, specielt glasværkerne i sydøst (Kosta, Orrefors), møbel- og anden træindustri i NØ (navnlig omkring Vetlanda) og metalindustrien i vest (Gnosjö, Anderstorp). Gnosjöanden er blevet betegnelse for svensk iværksætterkultur. Derimod dominerer store koncerner papirfremstillingen (Hyltebruk, Mönsterås) og jern- og metalindustrien i Jönköping-Huskvarna.

Byboerne i det øvrige Sverige så tidligere på Småland og dets befolkning med en vis skepsis. Populære forfattere som Vilhelm Moberg (fra Algutsboda i det sydøstlige Småland) og Astrid Lindgren (fra Vimmerby) har bidraget til at ændre denne opfattelse.

Historie

Småland bestod i tidlig middelalder af en række mindre landskabsenheder, "små lande". De var kulturelt afhængige af det rige Östergötland og blev ca. 1100 en del af Linköpings bispedømme. Värend i syd, det største af smålandene, blev kort før 1170 udskilt som bispedømmet Växjö og hørte muligvis ikke oprindelig med til Småland. Ud over Värend udgjordes Småland af Möre med byen Kalmar, Handbörd, Sevede og Tjust med byen Västervik, der alle lå ved Østersøkysten, samt af Finnveden, Njudung, Aspeland, Kinda, Ydre, Vedbo, Vista og Tveta med byen Jönköping. Kinda og Ydre regnedes dog fra 1500-t.s midte for herreder til Östergötland.

Efter Nils Dackes opstand mod Gustav Vasa 1542-43, der var forårsaget af fogedvælde og truende religiøse forandringer, blev Småland pacificeret med magt. Selvom det magre smålandske jordbrug blev suppleret med skovbrug og småindustri, førte befolkningsstigning og fattigdom i 1800-t. til en rekordagtig udvandring til især Amerika med deraf følgende affolkning på marginaljorderne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen, Bent Valeur, Tore Nyberg: Småland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161499