Den nordlige del af Småland udgøres af det sydsvenske højland, et storbakket grundfjeldsområde i over 200 m højde. Det højeste punkt er Tomtabacken (377 m) sydvest for Nässjö. Højlandet falder brat ned mod søen Vättern. Fra højlandet løber åerne Lagan og Nissan mod sydvest og Emån mod sydøst.
Den sydlige del af Småland består af et fladt terræn med mange søer, hvoraf Bolmen (184 km2) og Åsnen (150 km2) er de største. Overgangszonen mellem højlandet og sletten udgøres af dybt nedskårne og langstrakte, ofte sørige dale. I nordøst når overgangszonen ud til kysten og danner skærgård fra Oskarshamn og nordefter. I vest er slalomløjperne på Isaberg et kendt skisportssted.
Landskabet er præget af gnejs i vest og granit i øst, hvor der tillige er et stort indslag af porfyrer, bl.a. Påskallavikporfyr, som også kendes fra danske istidsaflejringer. På sletten ved Kalmar overlejres grundfjeldet af kambrisk sandsten. Morænedækket er gerne tyndt, og grundfjeldet ses mange steder.
Landskabet er præget af skov, hovedsagelig nåleskov med indslag af løvtræer. 68% af arealet er dækket af skov; agerlandet, mest græsningsarealer, udgør 12%. Især ådalene og Kalmarsletten er opdyrket. Moserne, som især er udbredt i Smålands regnfulde vestlige del, omfatter 5% af arealet. 7% er søer og vandløb. Nedlagte gårde (ødegårde) er hyppige; en del benyttes som boliger og sommerhuse af byboer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.