Simrishamn er en havneby på østkysten af Skåne med 6.800 indbyggere (2020).

Den havde sin blomstringstid i middelalderen med handel med hansestæderne, sildefangst og et årligt sildemarked. Selvom bymidtens velbevarede bebyggelse er fra 1800-tallet, dvs. efter at Skåne var blevet svensk, minder de små huse om en dansk købstad. Et garverimuseum vidner om tidligere tiders læderhåndværk. Om sommeren er der bådforbindelse til Allinge på Nordbornholm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig